Følger man De Europæiske Fængselsregler i Danmark?

Svaret er både ja og nej. I et §20-spørgsmål svare ministeren

Europarådets Ministerkomité vedtog i januar 2006 rekommandation Rec(2006)2 om De Europæiske Fængselsregler. De Europæiske Fængselsregler er et sæt vejledende retningslinjer, som ikke er retligt bindende for medlemslandene.

Efter min opfattelse bør man fra dansk side generelt bestræbe sig på at følge internationale retningslinjer for behandling af indsatte, herunder De Europæiske Fængselsregler. Der kan imidlertid være konkrete forhold, der gør, at retningslinjerne ikke kan følges på alle punkter, eller hvor fortolkningen af retningslinjerne kan give anledning til tvivl.

De Europæiske Fængselsregler er på nuværende tidspunkt under revision i regi af Europarådet. Justitsministeriet vil, når arbejdet med revisionen er afsluttet, tage stilling til, om de danske regler for behandling af indsatte lever op til den reviderede version af De Europæiske Fængselsregler, og om der er grundlag for at foreslå en ændring af de danske regler.

This article was written by flf_dk